Afrusning

Slip af med dine alkoholabstinenser med den rette behandling

AbstinensTeamet tilbyder effektiv alkohol-afrusning i dit hjem eller på vores klinik.

Bestil et besøgKontakt os

Vi har skrevet en guide til dig der gerne vil blive klogere på afrusning

Når man har besluttet sig til at stoppe med at drikke alkohol, begynder afrusningen. For at undgå abstinenser er det vigtigt at starte abstinensbehandlingen tidligt også selvom promillen ikke er faldet til nul. Den medicinske abstinensbehandling foregår med chlordiazepoxid også kaldet risolid eller klopoxid. Derudover har kroppen brug for b-vitaminer herunder thiamin for at undgå mangelsygdomme. Hvor længe behandlingen skal fortsætte er individuelt, men varer typisk 7 døgn.

Hvad er afrusning?

Afrusning betyder at ”rusen forlader kroppen”. Det er altså perioden lige efter, at man er stoppet med at drikke alkohol og hvor promillen falder. Det er et fact, at der i denne periode kan opstå abstinenser, hvilket betyder, at man skal i behandling.

Hvorfor er afrusning nødvendig?

Afrusningen er første og vigtigste skridt i alkoholbehandlingen. Når man har besluttet sig for dette, skal man have medicinsk alkoholbehandling, så man undgår abstinenser. Abstinenser kan opstå allerede inden promillen er faldet til nul, hvorfor behandling bør iværksættes allerede kort efter, den sidste alkohol er indtaget.

Hvordan foregår alkohol-afrusning?

Når man har besluttet sig for at stoppe med at drikke alkohol, kontaktes Abstinens-teamet. Vi kommer hjem til dig eller du kan komme i vores klinik i Frederiksværk. Vi behandler dig med klopoxid/risolid, så du ikke får abstinenser. Derudover giver vi dig b-vitaminer, som man altid bør tage, når man drikker for meget alkohol. Vi har medicin med og behandlingen er gratis for dig, da din kommune betaler.

Hvem har brug for afrusning?

Alle, der har haft et dagligt forbrug af alkohol i længere tid, har brug for afrusning og abstinensbehandling. Grunden til dette er, at alkoholabstinenser er ubehagelige og kan være farlige. Jo hurtigere du kommer i gang med behandlingen jo bedre er det og jo lettere er det for dig at blive ædru.

Det bliver værre hver gang

Hver gang vi bliver afruset bliver det lidt værre end sidste gang. Dette fænomen kaldes kindling og er endnu en god grund til at få behandlet abstinenserne.

Abstinens-teamet: Hvornår har man brug for en alkohol afrusning? Ring eller send os en mail, så aftaler vi et møde med en af vores læger, så du kan få den nødvendige medicin til at blive ædru uden abstinenser.

Hvornår har man brug for en alkohol afrusning?

Så snart du har besluttet dig for at stoppe med at drikke alkohol, er det vigtigt, at begynde abstinensbehandlingen. Du skal ikke vente til din promille er nul og du har det dårligt, da dette kan være farligt. Behandling af abstinenser er det vi gør bedst, så kontakt os og lav en aftale. Alle kan komme ud af deres misbrug, og man skal ikke gøre det sværere end det behøver at være.

Afrusning med risolid, klopoxid eller fenemal?

Den medicinske behandling under afrusning og abstinensbehandling er klopoxid eller risolid, som er det samme stof. Tidligere brugte man fenemal, men det gør man ikke længere ambulant og kun sjældent under indlæggelse.

Mens man behandles med risolid / klopoxid, må man ikke køre bil eller betjene store maskiner, da der kan komme bivirkninger som sløvhed, usikkerhed på benene, svimmelhed og træthed.

Du vil møde en af teamets læger, som vil lave en behandlingsplan for din afrusning.

Afrusning i eget hjem eller på vores behandlingscenter i Nordsjælland?

Vores mål er at hjælpe dig med at blive afruset så let og hurtigt som muligt. Derfor behandler vi også efter arbejde, i weekends og på helligdage. Vi kan komme hjem til dig i dit eget hjem eller du kan komme til vores behandlingscenter i Frederiksværk, Nordsjælland. Vi behandler ambulant, dvs. uden indlæggelse på hospital. Vi starter behandlingen samme dag som du kontakter os eller senest dagen efter.

Pårørende til alkoholiker?

Det er svært, at være pårørende til en alkoholiker. Man vil så gerne hjælpe den pårørende ud af sit misbrug og har sikkert allerede forsøgt det. Første skridt er at I sammen kontakter Abstinens-teamet, så vi kan aftale første besøg.

Få behandlet abstinenser

Det er vigtigt at den, der skal stoppe med at drikke, er motiveret, da det er en frivillig behandling. Man kan være helt tryg ved behandlingen da vore læger og sygeplejersker har meget erfaring i abstinensbehandling. Ring endelig hvis du eller din pårørende har brug for hjælp eller blot en samtale.

Kontakt os for hjælp til alkoholafrusning

Hvis du skal ud af et misbrug, kan du trygt kontakte Abstinensteamet, som har eksisteret siden 2010. Vi tilbyder gratis alkoholafrusning og abstinensbehandling, da din kommune betaler for behandlingen Ring eller send os en mail, så aftaler vi et møde med en af vores læger, så du kan få den nødvendige medicin til at blive ædru uden abstinenser.

Få hjælp i dag

Tag kontakt til os på telefonen eller udfyld vores formularer. Det er anonymt og vi har tavshedspligt.