Kommuner
Beskrivelse af Abstinens-teamet og ydelser kan findes på Tilbudsportalen. Ved ønske om tættere samarbejde med din kommune, kontakt venligst Abstinens-teamet.
Abstinens-teamet yder ambulant alkohol-behandling jævnfør sundhedslovens paragraf 141, der tilbyder ikke visiteret gratis alkoholbehandling efter borgerens eget valg:
Lille afrusning og abstinensbehandling: Et enkelt besøg og undersøgelse i eget hjem. Derudover motiverende samtale, udlevering af medicin, evt. opstart antabus, kørsel, 24 timers telefonvagt, telefonkonsultationer efter behov samt epikrise til egen læge.
Mellem afrusning og abstinensbehandling: Besøg og undersøgelse i eget hjem. Motiverende samtale, udlevering af medicin, evt. opstart i antabus, kørsel, 24 timers telefonvagt, telefonkonsultationer efter behov samt epikrise til egen læge.
Stor afrusning og abstinensbehandling med varighed i op til 10 dage med flere besøg og undersøgelser i eget hjem. Motiverende samtale, udlevering af medicin, evt. opstart i antabus, kørsel, 24 timers telefonvagt, telefonkonsultationer efter behov samt epikrise til egen læge.
Indledende alkoholbehandling med varighed af 1 måned med 1-2 besøg hver 14. dag i eget hjem eller i klinikken. Motiverende samtale, evt. opstart i antabus, campral, selincro eller naltrexon samt udlevering af medicin/recept, kørsel, telefon- og video-konsultationer efter behov samt epikrise til egen læge.
Abstinens-teamet ønsker ikke at konkurrere med praktiserende læger, men derimod supplere dem med tilbud om behandling efter normal arbejdstid og i weekender, behandling i eget hjem for dem der ikke er i stand til at komme hos egen læge, samt tilbyde specialiseret behandling hvor der er behov herfor eller hvor praktiserende læge ønsker det.
Abstinens-teamet ønsker ikke at konkurrere med sygehuse, men derimod supplere dem med tilbud om behandling af ikke indlæggelseskrævende borgere. Abstinens-teamet henviser netop borgere til indlæggelse, hvis ambulant behandling findes uforsvarligt.
Abstinens-teamet ønsker ikke at konkurrere med alkoholambulatorier eller misbrugscentre, men derimod supplere dem med et tilbud om behandling i eget hjem efter normal arbejdstid, i weekender og ferier. Der spørges altid ind til om borgeren allerede er tilknyttet et alkoholambulatorium eller misbrugscenter og såfremt dette er tilfældet, informeres borger om at kontakte dette for behandling.
Samarbejdspartnere
- Abstinens-teamet findes på tilbudsportalen.
- Abstinens-teamet arbejder tæt sammen med Halsnæs Alkoholambulatorium, Arresødalvej 79, 3300 Frederiksværk.
- Abstinens-teamet arbejder tæt sammen med Psykiatrisk Praksis.
- Abstinens-teamet tilbyder alkoholbehandling, herunder afrusning og abstinensbehandling i hele nordsjælland og region Hovedstaden.
- Abstinens-teamet behandler i eget hjem eller i Sundhedscenter Arresødal, Arresødalvej 79, 3300 Frederiksværk.
- Abstinens-teamet kan henvise borgere til sygehus, hvis det ikke er muligt at behandle i hjemmet.
- Abstinens-teamet drives af læge og psykiater med mangeårig erfaring indenfor behandling af alkoholrelaterede og psykiatriske problemer.
- Abstinens-teamet behandler borgere med dobbelt-diagnose.
Kontakt os gerne ved spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger